Fakta om tæpper

Persiske og Orientalske tæpper, også kaldet Ægte tæpper. Med denne betegnelse understreges, at tæpperne er et originalt produkt, og derfor et kunsthåndværk. Alle ægte tæpper er håndknyttede, og der findes i sagens natur ikke to tæpper, der er 100 % ens. Der vil altid forekomme små uregelmæssigheder, eksempel i indfarvning af ulden eller i form af små “fejl”. Disse kendetegn er karakteristiske for et håndlavet produkt og medvirkende til, at hvert tæppe har sit unikke særpræg.

Knytning

Ved fremstilling af ægte tæpper bindes luvgarnet fast til kædetrådene (de lodrette tråde på væven) med en knude. Mellem rækkerne af knuder væves skud (vandrette tråde), der skal stabilisere knuderne.

I persiske tæpper ses to slags knuder/knytninger, den asymmetriske knude, Senneh-knuden, og den symmetriske knude, Ghiordesknuden.

Materialer og knudetal

Afhængig af, hvilke materialer, der er anvendt til kædetråd, skudtråd og luvgarn, kan tæppers knyttetæthed kan variere fra tæppe til tæppe – og derfor naturligvis meget kostbare – er tæpper knyttet med silke på silke. Mest almindelig er brugen af uldluv på uld- eller bomuldskædetråd. Et ægte tæppes værdi kan dog på ingen måde udelukkende vurderes ud fra knudetallet pr. m2, da også andre faktorer spiller ind, som f. eks. hvilken type uld, der er anvendt, tæppets alder, tæppets kunstneriske værdi.

Tæppernes navne

Persiske tæpper betegnes efter de provinser eller den landsby, nomade stamme, de oprindelig stammer fra. Alt efter oprindelse er tæpperne præget af typiske mønstre, farver og knytte teknikker. Eksempelvis kan nævnes Isfahantæpper fra den midtpersiske by Isfahan, Qum-tæpper fra den hellige by Qum osv. Indiske og pakistanske håndknyttede tæpper kopieres i overvejende grad, de persiske tæppemønstre betegnes derfor med de persiske tæppers navne – derfor bør der altid skelnes mellem kopitæpper og ægte persiske tæpper.